Kunne du tænke dig at blive ekspert i offentlig administration? Og drømmer du samtidig om et arbejde, som har stor politisk og mediemæssig interesse? Så har du nu muligheden for at blive en af Udlændingestyrelsens nye kontorelever med start pr. 1. september 2022.
Vi tilbyder en 2-årig kontoruddannelse med afsæt i et elevforløb, som vi planlægger individuelt for dig. Vi sørger for grundig oplæring, så du har de bedste forudsætninger for at op- eller udbygge din værktøjskasse inden for offentlig administration.
Som kontorelev i Udlændinge- og Integrationsministeriet får du enten SIRI eller departementet som fundament og ramme for dit uddannelsesforløb. Uanset om du er knyttet til SIRI eller departementet bliver du oplært i en vifte af jobfunktioner i flere forskellige kontorer, så du får en bred uddannelsesprofil. Vi har fokus på din læring og faglige udvikling og dine praktikkontorer sikrer, at du bliver mødt af dygtige oplæringsansvarlige, som står klar til at hjælpe dig med faglig sparring.
Som arbejdsgiver støtter vi op om din deltagelse i interne kurser, valgfag via skolen og en arbejdsgiverbetalt studietur til Bruxelles. Vi kan garantere, at du får rig mulighed for, at anvende al den viden du løbende tilegner dig på skoleforløbene, i din opgavevaretagelse.
”Som elev i Udlændingestyrelsen har jeg fået en bred faglig viden, ikke kun om forvaltning og offentlig administration, men også om udlændingeret. Jeg har fået lov at dykke ned i simpel såvel som kompliceret sagsbehandling, og allerede fire dage efter min ansættelse, sendte min oplæringsansvarlige og jeg min første afgørelse ud i verden. I Udlændingestyrelsen får man en meget bred kontoruddannelse af høj kvalitet, hvor man både bliver godt rustet til en videre karriere og virkelig kan mærke, at man gør en forskel.” - Anne, kontorelev i Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som behandler sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark. Det omfatter blandt andet sager om familiesammenføring, visum, asyl, permanent ophold mv.
Vores daglige arbejde er meningsfuldt, og det har stor samfundsmæssig betydning - som eksempel kan nævnes styrelsens arbejde i forbindelse med den nuværende Ukraine-situation. Vores opgaver påvirkes af omverdenen, og der er stor politisk og mediemæssig interesse for området.
Din arbejdsdag vil have en god blanding af både nye udfordringer og daglige, faste opgaver. Eksempler på dine kommende opgaver kan være:
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor tonen er uformel, og viden er noget, vi deler. Desuden vil du indgå i et større elevnetværk på tværs af hele Udlændinge- og Integrationsministeriet, der løbende arrangerer elevarrangementer.
Du interesserer dig for offentlig administration og har lyst til at blive en del af et politisk miljø, hvor læringskurven er stejl.
Vi er på udkig efter dig, der er:
Hvis du er over 25 år, skal du indhente en opdateret realkompetencevurdering hos studievejlederen på en handelsskole. Realkompetencevurderingen skal du vedhæfte i din ansøgning, når du søger stillingen. Du kan eventuelt læse mere om adgangskrav her.
Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse. I løbet af de to år vil du have ca. 15 ugers skoleophold.
Du vil som kontorelev have arbejdssted på Udlændingestyrelsens hoveddomicil i Næstved.
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK-Stat.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse og en personundersøgelse gennemført af Politiets Efterretningstjeneste under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte en af vores elevansvarlige Luna Borongic på telefonnummer 61 98 35 91 eller e-mail på lubi@uim.dk eller Marie K. D. Jensen på telefonnummer 61 98 33 94 eller på e-mail mkdj@uim.dk.
Klik på knappen i højre side og upload dit CV, din ansøgning, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering senest søndag den 8. maj 2022.
Vi forventer at holde samtaler i uge 20 og evt. uge 21. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Udlændinge-og Integrationsministeriet
Farimagsvej 51A
4700 Næstved
Ansøgningsfrist: 8. maj 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022
Elevansvarlig Marie K. D. Jensen
tlf.: 61 98 33 94
mkdj@uim.dk
Elevansvarlig Luna Borongic
tlf.: 61 98 35 91
lubi@uim.dk
Ministeriet varetager ministerbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet. Herunder behandler ministeriet konkrete sager om f.eks. humanitært ophold og indfødsret.